Verdensarv i Nordsjælland
De nordsjællandske skove kandiderer til UNESCOs liste over verdensarv. De udgør nemlig et enestående kulturlandskab selv i et globalt perspektiv.
Skoven
I de nordsjællandske skove kan man stadig se de snorlige jagtveje, som skærer hinanden i regelmæssige stjerner og deler skovene op i kæmpestore trekanter. De er ligeså meget udtryk for den epoke, barokken, hvori de er lavet, som f.eks. Eremitageslottet. Det kan bare være vanskeligere at se det umiddelbart, når man færdes i dem. Kaster man derimod et blik på et kort over Nordsjælland, bliver man slået af geometrien. Skovlandskabet er ægte barok i meget stor skala, bevidst planlagt som udtryk for den enevældige konges guddommelig storhed.
Jagten
I den specielt indrettede skov var scenen sat for parforcejagten, en særlig jagtform, som fandt sin form under de enevældige franske konger. Et storslået skuespil, som alene havde til hensigt at demonstrere fyrstens magt. Under en parforcejagt red man med hunde efter en bestemt kronhjort, indtil den ikke kunne løbe længere og hundene kunne holde den, så den fornemste deltager med et kort jagtsværd kunne gøre en ende på dens lidelser.
Hjorten var uspiselig, for den var udelukkende en rekvisit i dette skuespil, hvis medvirkende først og fremmest var de mange hunde, hestene og de uniformerede jægere.
Indtryk gennem tiden
Nedenfor kan du få et indtryk af jagtformen og hvilke spor den har sat på historien og i naturen.
Faglige artikler
Kvinder på jagt
Der findes knap 160.000 jægere i Danmark, og kun 5% af dem er kvinder. De kvindelige jægere udgør således et absolut mindretal i jægerstanden, men opgørelser fra Jagttegnsregisteret viser, at kvindernes andel er vokset markant gennem de seneste år, ganske som det er tilfældet i vores nordiske nabolande.
Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum og Kvindemuseet besluttede sammen at se nærmere på, hvad årsagen til det stigende antal kvindelige jægere kunne være. Vi ville undersøge, hvem de kvindelige jægere er, hvorfor de er blevet jægere og hvordan de går på jagt. Samtidig var vi interesserede i at få afdækket en række holdningsspørgsmål for at belyse, om de kvindelige jægeres tilstedeværelse påvirker de maskuline normer og værdier, som gennem århundreder har præget jagtudøvelsen. Artiklen Diana og Artemis’ døtre beskriver nogle af forskningsprojektets overraskende resultater og præsenterer to kvindelige jægeres tankevækkende historier.
Kontaktpersoner på projektet er museumsdirektør Jette Baagøe, Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum, e-mail: baagoe@jagtskov.dk og museumsinspektør Bodil Olesen, Kvindemuseet i Danmark, e-mail: bo@kvindemuseet.dk