Genvejsmenu:
S - Indhold
1 - Forside
2 - Nyheder
3 - Oversigt
4 - Søg
Museet ude af huset

Museet ude af huset

Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum deltager hvert år i forskellige arrangementer og messer, uden for selve museet. 

I 2016 er vi med på Jagt- og Outdoormessen i Odense d. 1. - 3. april. En god mulighed til at møde os, og til at se en udstilling med noget af det bedste vi har i vores hus lige nu!

Oppermanns Hus på Egelund Planteskole – træer til fremtidens skove

Mandag den 5. maj 2014 blev Oppermanns Hus indviet på Eghjorten, Gribskov.

Museumsinspektør Helle Serup, Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum klippede snoren over i overværelse af Naturstyrelsens personale, bl.a. skovhjælperne, der tager sig godt af stedet i hverdagen.

Naturstyrelsen, Nordsjælland har restaureret og flyttet Oppermanns Hus, så det kan komme folk til gode som informationsbase. Den historiske del af informationen har personale på Jagt- og Skovbrugsmuseet gravet frem af arkiverne og formidlet. Huset indeholder også følekasser, foldere om de mange muligheder i de omgivende skove og en udstilling om Eghjorten, Danmarks største insekt. Herunder er et kort rids af historien om et stykke skov, der blev til videnskabeligt forsøgsareal og nu er legeplads for børn i alle aldre.

Skovdyrkning kræver langsigtet planlægning

Det tager ca. 100 år fra et træ bliver sået, til det er fuld udvokset. Det betyder, at det valg af træart, proveniens eller hugstmetode, som skovens folk tager i dag, har meget lange konsekvenser for skovens udseende, og hvad træet kan bruges til. Det skal derfor være et velunderbygget valg. Allerede omkring 1850 blev der lavet målinger af, hvor hurtigt træer vokser. Det skete på prøveflader rundt omkring i landets skove, dvs. på afmærkede skovarealer der løbende blev fulgt med målinger af træernes højde, tykkelse og hugst. Arbejdet blev sat i system i 1881, da der blev oprettet en forsøgsafdeling i statsskovbruget. Med faste års mellemrum gik forsøgsassistenter rundt til de udvalgte træer og målte dem op. Resultaterne blev skrevet i såkaldte målebøger og brugt til at lave tabeller over de forskellige træarters vækst. Tabellerne kunne skovens folk bruge til at udregne det fremtidige udbytte, og hvornår der skulle tyndes ud.

Statens Forstlige Forsøgsvæsen

I 1901 blev Statens Forstlige Forsøgsvæsen oprettet. De skulle sikre den langsigtede forskning indenfor skovbruget. Forsøgsvæsenet lavede blandt andet forsøg med hugst, klipning af pyntegrønt, gødskning og vanding og valg af træarter og provenienser, dvs. træer fra bestemte lokaliteter. Fra 1900 brugte man et lille areal til forsøgsplanteskole i Lyngby Skov ved Frederiksværk.

Da Statens Forstlige Forsøgsvæsen begyndte at tilplante Egelund Planteskole i 1911, blev en del af planterne hentet derfra. Den nye planteskole var på 5,5 ha (svarende til ca. 7 fodboldbaner) og blev anlagt på den tidligere overførsterjord ved Egelund. 3 ha blev hegnet mod hjortevildt og harer. Planteskolen blev inddelt af hække, og udenom blev plantet et ca. 30 m bredt læbælte. Her blev produceret mange planter til forsøgsanlæg rundt omkring i de danske skove.

De vrange bøge, som blev udplantet i 1911, findes stadig langs nord- og østsiden af det gamle planteskoleareal.

Opermanns hus

I 1914 blev huset her - kaldet Oppermanns Hus - bygget. Det var oprindelig inddelt i to rum; en folkestue til arbejderne og et arbejdsrum for det overordnede personale. I en gammel beskrivelse af huset står, at huset blev bygget i dansk nåletræ og af lokale håndværkere. Huset stod oprindelig midt i planteskolen, hvor fundamentet stadig kan ses.

Adolf Oppermann (1861- 1931) blev udnævnt til professor i skovbrug i 1895 og var forstander for Statens Forstlige Forsøgsvæsen fra 1901 til sin død. Arbejdet med træernes arvelighedsforhold gjorde ham kendt i den internationale skovbrugsverden.

De vrange bøge

Oppermann kastede sig tidligt over opgaven med at undersøge hvad genetisk arv betyder for træers vækst. I 1908 udkom bogen ”Vrange bøge i det nordøstlige Sjælland” med beskrivelser af mange mærkeligt udseende bøgetræer. Arbejdet gav viden om hvor vigtigt det er at udvælge de rigtige træer til fremtidig forædling. Man kan bedre sikre sig høje, ranke træer i produktionsskoven, og anvende de forkrøblede former i parker til dekorative formål. 

Fra forsøgsplanteskole til naturlegeplads

I starten af 1990erne sluttede produktionen af forsøgsplanter i Egelund Planteskole, og arealet kom tilbage til skovdistriktet. Her besluttede man i 1993 at bygge en naturlegeplads, Eghjorten. Nu leger børn og voksne mellem de gamle træer fra forsøgsvæsenets tid. Forunderligt som skovens anvendelse ændrer sig!

Oppermanns Hus på Egelund Plantage - fotos til artikel