

Forårsrengøring i stenalderen
Når solen skinner fra en skyfri himmel og bøgen er ved at springe ud, er det tid til forårsrengøring i mange hjem ‐ og på Jagt‐ og Skovbrugsmuseet i Hørsholm. Men her er det ikke store våde klude og universalrengøringsmidler, der tages i brug. Konservatorerne bruger nænsomt støvsuger med specielle mundstykker, pensler og vatpinde.