Genvejsmenu:
S - Indhold
1 - Forside
2 - Nyheder
3 - Oversigt
4 - Søg
Hårde fakta om ulven

Hårde fakta om ulven

Hvor stor, hvordan og hvor længe 

Ulvens kropslængde er mellem 1 og 1½ meter, hertil halelængde på 35 til 55 cm.

Skulderhøjde er 50 til 70 cm og vægten mellem 20 og 80 kg. Hannen er større end hunnen.

Ulven kan forveksles med en stor schæferhund, men har kortere ører og bredere, kraftigere hoved med gule, skråtstillede øjne. Oftest er halen nedhængende.

Pelsfarven er meget varierende fra helt hvid i de arktiske områder til brun, rødlig, grålig og sølvfarvet. Alder, køn, årstid og konditionen har indflydelse på pelsfarven.

Pelsskifte sker om foråret og den nye pels er fuldt udskiftet i det tidlige efterår.

Ulve bliver kønsmodne som toårige, og får normalt 5 unger i et kuld, dog tilpasser alfahunnen antallet af unger efter udvandringen fra koblet.

Parringstid ligger i Skandinavien fra december til marts, hvorefter hunnen er drægtig i omkring 60 døgn.

Vilde ulve kan leve op til 10 år. 

Kobler

Ulve er flokdyr, som etablerer kobler, altså familiegrupper.

Et typisk ulvekobbel består af forældredyrene og afkommet fra de seneste to år. I Tyskland har ulvekobler i gennemsnit 8 individer.

Ulvekoblet ledes af en alfahan og en alfahun. Kønsmodne unger jages efterhånden ud af flokken og bliver til strejfende individer, der kan stifte nye familiegrupper.

Ulvekobler opretholder territorier (leveområder), som forsvares mod andre artsfæller. Størrelsen på en familiegruppes territorium er afhængig af hvor meget føde, der er tilgængelig. Er der meget føde, kan ulveflokken leve på mindre områder. I det østlige Polen varierer størrelsen på territorier fra ca. 100 til 300 km2. Halvdelen af tiden tilbringes dog på et væsentlig mindre areal, typisk 11-23 km2.

Vores hund er en ulv!

Vores tamhunde nedstammer i lige linje fra ulven, og hunde og ulve kan stadig få hvalpe, der kan reproducere sig.

For godt 15.000 år siden begyndte mennesket at domesticere ulven, det vil sige at tæmme den og gøre den til husdyr. I første omgang fordi den skulle gøre jægeren følgeskab og fungere som vagthund.

Efterhånden blev ulven mere og mere domesticeret, og den egentlige tamhund blev udviklet. Med tiden har hunden udviklet sig til de mange forskellige hunderacer, der findes i dag.

Ulve har parret sig med løsgående hunde mange gange. I nogle lande har man ligefrem håbet, at ulven ville parre sig med ens tæve. Tæver i løbetid blev bundet ude i naturen, således, at strejfende hanulve kunne parre sig med dem.

Afkommet er store, stærke og aggressive hunde, der er egnet til at beskytte husdyr mod - ulve!

Grunden til at ulve kan domesticeres, er at ulve er flokdyr. Mange dyr kan tæmmes, men derfra og til at arten er domesticeret af mennesket, er der langt. Arten skal være villig til at underkaste sig vores dominans, acceptere at vi har overtaget kontrollen med dens formering, fødeindtag og valg af territorier.

Ulven kan, da den naturligt accepterer mennesket som ”førerulv”!