Genvejsmenu:
S - Indhold
1 - Forside
2 - Nyheder
3 - Oversigt
4 - Søg
Kvinder på jagt

Kvinder på jagt

Der findes knap 160.000 jægere i Danmark, og kun 5% af dem er kvinder. De kvindelige jægere udgør således et absolut mindretal i jægerstanden, men opgørelser fra Jagttegnsregisteret viser, at kvindernes andel er vokset markant gennem de seneste år, ganske som det er tilfældet i vores nordiske nabolande.

Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum og Kvindemuseet besluttede sammen at se nærmere på, hvad årsagen til det stigende antal kvindelige jægere kunne være. Vi ville undersøge, hvem de kvindelige jægere er, hvorfor de er blevet jægere og hvordan de går på jagt.  Samtidig var vi interesserede i at få afdækket en række holdningsspørgsmål for at belyse, om de kvindelige jægeres tilstedeværelse påvirker de maskuline normer og værdier, som gennem århundreder har præget jagtudøvelsen. Artiklen Diana og Artemis’ døtre beskriver nogle af forskningsprojektets overraskende resultater og præsenterer to kvindelige jægeres tankevækkende historier.

Kontaktpersoner på projektet er museumsdirektør Jette Baagøe, Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum, e-mail: baagoe@remove-this.jagtskov.dk og museumsinspektør Bodil Olesen, Kvindemuseet i Danmark, e-mail: bo@remove-this.kvindemuseet.dk