Genvejsmenu:
S - Indhold
1 - Forside
2 - Nyheder
3 - Oversigt
4 - Søg
Kongeligt besøg

Kongeligt besøg i konservatorværkstedet

Hele hesten blev kærligt restaureret, fra mule til halespids
300 år gammel hest besøger konservatorværkstedet på Jagt- og Skovbrugsmuseet. Foto: Julie Friis

I al hemmelighed har vi haft kongeligt besøg i konservatorværkstedet! Ikke prinser eller prinsesser, men en helt særlig hest. Hesten, som hører til i Museet de Kongelige Stalde og Kareter på Christiansborg i København, har tilhørt kong Christian 5. og er udstoppet helt tilbage i 1689 – for mere end 300 år siden.

Tiden havde sat sine hårde spor på den lille, plettede hest og derfor er den blevet konserveret i vores værksted. Vi har stor erfaring med gamle præparater og deres bevaring, blandt andet takket være vores egen perle i samlingen: Hjorten fra 1600 tallet, verdens ældste udstoppede, som også stammer fra Christian 5.s tid.

Besøg hesten

Efter endt besøg, skal hesten retur til De Kongelige Stalde
Efter endt besøg på Jagt- og Skovbrugsmuseet, skal hesten retur til De Kongelige Stalde. Foto: Julie Friis

Hesten og vores hjort har en lang fælles historie og blev først skilt ad i 1967. Nu kan hesten – og dens fantastiske historie – beses i de Kongelige Stalde, mens hjorten står hos os i udstillingen om ”den store jagt”.