Genvejsmenu:
S - Indhold
1 - Forside
2 - Nyheder
3 - Oversigt
4 - Søg
Trang til trofæ

Trang til trofæ - en sær-udstilling

En bord med fødder, et skab med gevir og en ræv med overbid er nogle af de trofæer, du kunne du se på Jagt- og Skovbrugsmuseets sære udstilling Trang til Trofæ i 2012.

På Jagt- og Skovbrugsmuseet kan du frem til uge 42 se utrolige trofæer. Foto: Morten Kjelmann

Trofæer har gennem tiden betydet meget for mennesket som jæger. Fra stenaldermenneskenes tøj og smykker med dyretænder, knogler, horn og gevirer, over konger og fyrsters samlinger i 1500-1600-tallet. En tid, hvor moden var at lave samlinger med dyr, eksotiske genstande, våben, kunst og meget andet. Frem til vore dage, hvor den almindelige danske jæger rejser over hele jorden i søgen efter jagtoplevelser – og trofæer til hjemmet.

Særudstillingen ”Trang til trofæ” prøver at belyse denne lyst til at høste trofæ, og udstille dem på ”hjemmebanen”.

Hvorfor trofæ?

Hvad der definerer et trofæ - og hvem der gør det? Er der smagsdommere, der er med til at flytte grænserne for, hvad der gør et godt og rigtigt trofæ i samtiden? Det er nogle af de spørgsmål, som udstillingen prøver at besvare. Ligesom spørgsmålet om, hvilke overvejelser danske jæger under fjerne himmelstrøg gør, og har gjort sig, inden de kaster sig ud i fremmedartede kultur- og naturoplevelser i forbindelse med jagt.

Kom indenfor i stuen

På Jagt- og Skovbrugsmuseet kan du frem til skolernes efterårsferie (uge 42) se særudstillingen Trang til trofæ. Foto: Morten Kjelmann

En del af udstillingen er indrettet som en lille jægerstue med et maleri af den brølende kronhjort over sofaen. Foran sofaen står et fint lille tobaksbord med hjortefødder. På væggen hænger fladskærmstv’et, som viser jagtfilm og lysbilleder fra en svunden tid. Gæster er velkommen til at sætte sig i sofaen, beundre trofæerne og se film.

På vægge og i skabe er udstillet mange forskellige trofætyper, som har været karakteristiske trofæer i danske jægerhjem de sidste 100 år.

Udstillingen blev produceret til museets stand på Jagt- og Outdoormessen i Odense Congress Center i april 2012, og stod derefter i museet året ud.