Genvejsmenu:
S - Indhold
1 - Forside
2 - Nyheder
3 - Oversigt
4 - Søg
Gribskov og Store Dyrehave

Gribskov og Store Dyrehave

I 1600-tallet ejede den danske konge Gribskov og Store Dyrehave. Skovene var en del af kongens kæmpe jagtområde i Nordsjælland. Det var kongen, der havde eneret på at drive jagt på vildtet, og skovene fungerede som et kæmpemæssigt spisekammer. Samtidig var jagt en af kongernes foretrukne fornøjelser, og et vigtigt symbol på magt.

Da Christian den 5. indførte parforcejagten i Danmark, og etablerede kilometervis af jagtveje i Gribskov og Store Dyrehave, blev skovene omdannet til et jagtlandskab, der fungerede som en scene, hvor den enevældige konge kunne udfolde sin storhed. Landskabet og jagten blev et magtsymbol, skabt til at imponere undersåtter, adelige og fornemme udenlandske gæster.

En storslået plan

I 1600-tallet var Gribskov og Store Dyrehave to sammenhængende, men stadig meget forskellige skovområder. Gribskov var stor, vild og svært ufremkommelig. På hesteryg kunne de endda være livsfarligt at bevæge sig rundt i skoven på grund af de mange lumske mosehuller og det ujævne terræn. Store Dyrehave blev anlagt som en jagtpark af Christian den 4. i 1618-20. Han skabte et område, der afgrænset af et smukt stendige, fungerede som en overskuelig "legeplads" for kongerne, hvor der var masser af vildt.

Fælles for både Gribskov og Store Dyrehave var, at de fungerede som de danske kongers jagtmarker. Deres historie blev yderligere forbundet, da Christian den 5. i 1680'erne og 1690'erne transformerede de to skove ved at anlægge kilometervis af parforcejagtveje. Vejene dannede stjerner og kvadrater, i et smukt geometrisk design, der tog udgangspunkt i datidens ypperste videnskaber. Dermed kom Store Dyrehave og Gribskov til at indgå i den fælles plan for en række nordsjællandske skove, som Christian den 5. var initiativtager til. Jagtvejene i Store Dyrehave og Gribskov blev anlagt som ét sammenhængende system, hvor "Kongestjernen" i Store Dyrehave dannede centrum. Herfra udgik det geometriske system af jagtveje, der forgrenede sig langt op i Gribskov. Forbindelsesvejene mellem Store Dyrehave og Gribskov er stort set forsvundet i dag, da byudviklingen har afskåret de to områder, men i slutningen af 1600-tallet blev de forbundet af adskillige parforcejagtveje. Forbindelsesvejene, og Kongestjernen, ses tydeligt på Videnskabernes Selskabs kort fra 1768. På det tidspunkt var alle Christian den 5.s veje for længst færdigbygget. Hvem der er den egentlige bagmand bag planen, og det avancerede net af jagtveje, står hen i det uvisse. Parforcejagtlandskabet blev skabt som et udtryk for den enevældige konges "guddommelige" fornuft, men kongen har - højest sandsynligt - fået hjælp. Systemet af jagtveje var et fornemt stykke ingeniørarbejde, der krævede en teknisk og matematisk forståelse, som kun landets klogeste hoveder har haft.

Vejene bliver anlagt

I 1680'erne og 1690'erne var der fred mellem Danmark og arvefjenden Sverige, men det var stadig nødvendigt for kongen at opretholde en stående hær, så han var parat til at slå angribende, svenske tropper tilbage. Mange af kongens "arbejdsløse" soldater blev derfor kommanderet ud i de nordsjællandske skove, hvor de - i stedet for at slås - byggede veje. Kongens fornemme plan blev realiseret af hårdarbejdende soldater, der med skovle, hakker og økser kæmpede sig gennem Gribskov og Store Dyrehave. Den overordnede plan tog stort set ikke højde for forhindringer i landskabet. Det var vigtigere, at vejene blev snorlige og anlagt efter det geometriske design. Derfor måtte enorme sten fjernes og stejle bakker udjævnes. I sumpede og våde områder måtte der bygges dæmninger med tonsvis af jord, så heste, hunde og jægere kunne bevæge sig tørskoet gennem landskabet. Det handlede for kongen om at underlægge sig naturen, vise at han var stærkere end skoven. Det endelige resultat var lige så storslået, som kongen kunne ønske sig. Kilometervis af jagtveje blev etableret og tæmmede derved naturen i Gribskov og Store Dyrehave. Vejene var ideelle til at drive parforcejagt. Nu kunne jægerne, hestene, hundene og, ikke mindst, kongen, bevæge sig nemt og uhindret rundt i skoven og navigere under jagten.

Parforcejagt i Gribskov og Store Dyrehave

De mange, systematisk anlagte veje var etableret til at drive den type parforcejagt, som Christian den 5 som ung kronprins havde lært at kende i Frankrig. Hundredvis af jagthunde, jægere i farvede uniformer og stærke heste tog alle del i jagten. Kongen var jagtens leder. Det var ham, der førte den rådslagning, der altid fandt sted inden jagten blev blæst i gang. Når der var jagt i Gribskov og Store Dyrehave, foregik rådslagningen oftest ved Kongestjernen, der fungerede som det såkaldte rendezvous for jagten. Selve jagten udfoldede sig over adskillige timer, i et hæsblæsende tempo, indtil dagens udvalgte bytte var udmattet. Vejene i Gribskov og Store Dyrehave inddelte områderne i mindre, trekantede felter. Inddelingen gjorde det nemmere for jægerne at overskue landskabet og holde øje med det udvalgte bytte. Rundt omkring i vejkrydsene var placeret hold af jægere, heste og hunde. De fungerede som "udskiftere", så der hele tiden var friske kræfter, der kunne fortsætte forfølgelsen. Til sidst, når dagens bytte var udmattet, blev det "stillet", hvilket vil sige at hundene holdt dyret fast - uden at slå det ihjel. Ideelt set blev byttet stillet i en af stjernerne eller et vejkryds, men det skete sjældent i praksis. Ofte søgte hjorten ud i vandet, eller ind i tæt krat, hvor den følte sig mere tryg. Nu kunne kongen give byttet dødsstødet. Det skulle gerne foregå foran en stor flok fornemme gæster. Parforcejagten handlede mest af alt om at skabe en scene, et pragtspil, for tilskuerne. Under jagten brugte kongen også mere tid med sine gæster på at drikke og spise, end at deltage i selve jagten. Gæsterne kunne undervejs underholde sig med, at ride rundt af jagtvejene og betragte jægernes forfølgelse. Det hele var skabt, som en demonstration af kongens magt og rigdom.

Frederiksborg Slot og Fredensborg Slot

Ganske få kilometer fra Gribskov og Store Dyrehave lå også i 1600-tallet Frederiksborg Slot. De ældste dele er fra 1560'erne, mens den nuværende hovedbygning blev bygget af Christian den 4. i starten af 1600-tallet. Frederiksborg Slot indgik ikke som del af systemet af jagtveje, men fra det prangende jagtslot var der nem adgang til Gribskov og Store Dyrehave. Kongen opholdt sig ofte på Frederiksborg, når han var på jagt. Mange af de fornemme jagtmiddage, der afsluttede parforcejagterne, blev holdt på Badstueslottet, der ligger i Frederiksborg Slotspark. Badstueslottet var et mindre slot, der fungerede som jagtselskabets "omklædningsrum". Det var her de kunne vaske sig efter jagten og klæde sig på til festmiddagen. I 1720'erne blev Fredensborg Slot bygget. Et nyt, moderne jagtslot, der fungerede som afløser for det umoderne Frederiksborg Slot. Frederik den 4., der byggede Fredensborg Slot, tilstræbte at det skulle indgå i relation med parforcejagtlandskabet. Igennem anlæggelsen af den systematiske Fredensborg Slotspark, skabte Frederik den 4. en symbolsk forbindelse til de jagtveje hans far, Christian den 5., havde anlagt i Gribskov og Store Dyrehave.

Parforcejagtlandskabet lever videre

Den kongelige danske parforcejagt blev nedlagt i 1777. Siden da er der ikke blevet drevet parforcejagt i Store Dyrehave og Gribskov. Efter 1777 mistede parforcejagtvejene sin symbolske betydning, som den enevældige, konges skueplads, men vejene fik andre formål. Derfor eksisterer størstedelen af det enorme vejnet stadigvæk, både i Gribskov og Store Dyrehave, og er med til at fortælle om parforcejagtens storhedstid. Cirka 85 % af de jagtveje, som blev bygget i slutningen af 1600-tallet, eksisterer stadig den dag i dag. På den måde lever Christian den 5.s parforcejagtlandskab videre. Nu også som en del af UNESCOs liste over verdens kulturarv.