Genvejsmenu:
S - Indhold
1 - Forside
2 - Nyheder
3 - Oversigt
4 - Søg
Jægersborg Dyrehave og Hegn

Jægersborg Dyrehave og Hegn

Jægersborg Dyrehave og Hegns historie går tilbage til 1670, hvor områderne blev etableret af kong Christian den 5. Dermed grundlagde han det jagtområde, der blev Danmarks første skueplads for de storslåede parforcejagter.

Parforcejagten blev indført i Jægersborg Dyrehave og Hegn

Da Christian den 5. overtog tronen i 1670, var noget af det første han gjorde, at indhegne det areal, der i dag udgør Jægersborg Dyrehave og Hegn. Året forinden havde hans far, Frederik den 3., indhegnet en mindre skov, kaldet Boveskov, der skulle bruges som jagtpark. Christian den 5. ville drive parforcejagt og til det var Boveskov alt for lille. Han udvidede derfor indhegningen, så det nye jagtområde udgjorde mere end 1,500 hektar. Samtidig blev det vildt, der allerede fandtes i den nye, store jagtpark, suppleret med vildt udefra. Bl.a. blev der importeret kronhjorte helt fra Bornholm.

I den nyanlagte jagtpark, kunne Christian den 5. drive sin foretrukne jagtform; den storslåede parforcejagt. Jægersborg Dyrehave og Hegn blev dermed det første sted i Danmark, hvor parforcejagten blev indført.

Parforcejagt med inspiration fra England

Inspirationen til at drive parforcejagt kom fra Frankrig. Christian den 5. havde som ung kronprins oplevet Solkongen, Ludvig den 14's, storslåede jagter, men da han indførte jagten i Danmark, kiggede han også mod England. I de første år dyrkede Christian den 5. parforcejagt med den engelske parforcejagt som forbillede. Den såkaldte "free chase" foregik som et frit ridt gennem landskabet. Den engelske jagtform stod i kontrast til den stærkt ritualiserede franske jagt, der mindede om et strategisk krigsspil med hold af jægere og hunde, der afløste hinanden undervejs som "slaget" skred frem. Den mere simple, engelske forfølgelsesjagt passede perfekt til det åbne landskab i Jægersborg Dyrehave og Hegn og var på alle måder mindre krævende end den franske. Det var formegentligt også derfor, at Christian den 5. indledningsvis indførte denne type parforcejagt i 1670'erne.

Et enkelt system af jagtveje

På grund af Jægersborg Dyrehave og Hegns åbne landskab og den mere enkle, engelsk inspirerede parforcejagt, var det ikke nødvendigt at etablere et avanceret system af parforcejagtveje, som vi kender det fra Gribskov og Store Dyrehave. Jagtvejene i Jægersborg Dyrehave og Hegn blev anlagt løbende og var hovedsageligt nødvendige, når områderne var våde, sumpede eller på anden måde ufremkommelige. I den centrale, åbne del af Jægersborg Dyrehave og Hegn løb tre parallelle veje fra nord mod syd. I skovene var der flere veje, der tilsammen dannede kvadrater i landskabet. De jagtveje, der i dag danner en stjerne ved Eremitageslottet, blev først anlagt i 1730'erne.

Jagtslottene

Syd for Dyrehaven lå i 1600-tallet Ibstrup Slot. Slottet var opført af Christian den 4. omkring 1610. I forbindelse med at Christian den 5. indførte parforcejagten i 1670, blev det gamle slot istandsat. Efter istandsættelsen ændrede kongen slottets navn til Jægersborg. Det fungerede herefter som hjemsted for den kongelige jagt. Det var her at kongen havde sine heste og hunde, og det var her jagtpersonalet holdt til.

På det vi i dag kalder Eremitagesletten, lå Hubertushuset. Det var en pavillon, som blev brugt af kongen og hans gæster til at holde middage, når der var jagt. I den nederste del af Hubertushuset lå køkkenet, mens spisesalen lå på etagen ovenover. I 1694 blev der installeret en bordelevator, der forbandt køkkenet med spisesalen, så maden kunne hejses op til kongen og gæsterne. Dermed kunne selskabet nyde middagen uden at have en hær af tjenere løbende rundt omkring sig, hvilket var ganske usædvanligt for en enevældig konge. Bordelevatoren blev kaldt en eremitagemaskine og Huberthuset blev deraf omdøbt til Eremitagen.

Hubertushuset, eller Eremitagen, blev revet ned i 1730'erne og skal ikke forveksles med Eremitageslottet, der først blev opført i 1734-36. Eremitageslottet blev bygget af Christan den 5.'s barnebarn, Christian den 6. Han var - ligesom sin farfar - vild med jagt og parforcejagt. Han opførte Eremitageslottet som en smuk brik, der indgik i Jægersborg Dyrehave og Hegns jagtlandskab; centralt, højt placeret og synligt fra alle sider. Samtidig byggede han nye jagtveje, så Jægersborg Dyrehave fik en vejstjerne med Eremitageslottet i centrum. Stjernen viser symbolsk, at alt peger på og går ud fra den enevældige konge.

Kongen såres under en jagt

Parforcejagten var anlagt som et stort teater, der skulle demonstrere kongens "guddommelige" magt. Det var dog ikke altid, at jagten gik som planlagt. Nogle gange slap hjorten væk og blev først fundet igen efter timers eftersøgning. Den slags var ikke en konge værdig og blev betragtet som en ydmygelse. Kong Christian den 5., der indførte parforcejagten, oplevede dog en endnu større ydmygelse under en jagt i efteråret 1698. Jagten foregik i Jægersborg Dyrehave og forløb planmæssigt indtil afslutningen. Da dagens udvalgte mål, en stor kronhjort, var blevet "stillet", dvs. at hundene holdt den fast, blev kongen tilkaldt. Det lykkedes ham at stikke dyret i hjertet, men da han trak sit sværd ud, blev han ramt af et spark fra dens bagben, samtidig med at den faldt ned over ham. Christian den 5. kom slemt til skade og måtte hjælpes væk derfra. Den jagtglade konge var eftersigende bundet til en kørestol den resterende del af hans liv. Han nåede dog at deltage i flere parforcejagter, inden hans død året efter i sommeren 1699.

Parforcejagtens storhed og fald

Parforcejagten blev indført i 1670 som en prangende måde for den danske konge, at demonstrere sin magt og fornuft, men i løbet af 1700-tallet mistede den sin betydning. Parforcejagten var på den ene side utroligt bekostelig at opretholde. Den krævede et stort antal hunde, jægere og heste, som kongen måtte betale for i dyre domme. Samtidig forandrede samfundet sig i løbet af 1700-tallet. Den pompøse storhed, som parforcejagten demonstrerede, hang meget dårligt sammen med oplysningstidens tanker om frihed og lighed. Blandt andet derfor blev jagtformen umoderne og den kongelige danske parforcejagt blev endeligt nedlagt i 1777. Siden da har der ikke været drevet parforcejagt i Jægersborg Dyrehave og Hegn.