Genvejsmenu:
S - Indhold
1 - Forside
2 - Nyheder
3 - Oversigt
4 - Søg
Besøg Store Dyrehave

Besøg verdensarvsområdet i Store Dyrehave

Store Dyrehave er et skovområde, der ligger lidt syd for Hillerød. Det blev anlagt som jagtskov af Christian den 4. i starten af 1600-tallet. I 1680'erne blev området indrettet til parforcejagt af Christian den 5. Som centrum i det unikke parforcejagtvejssystem ligger Kongestjernen. 

Store Dyrehave er en statsskov og det betyder at alle har fri adgang til den. Herunder kan du finde information om hvordan du kan opleve verdensarven i Store Dyrehave: 

Informationscenter

I sommeren 2016 åbner tre informationscentre. Et ved Overdrevsvejen, et andet ved Københavnsvej i den sydøstlige del af skoven, og et tredje ved Isterødvejen. Her vil der være kort og brochurer, der vil fungere som guide ind i Store Dyrehaves parforcejagtvejssystem. Indtil informationscentrene åbner, kan du finde kort og vandretursguider på Naturstyrelsens hjemmeside

Kort med parforcejagtveje

Det er ikke alle jagtvejene fra 1600-tallet, der stadig eksisterer i dag. Du kan se et kort her, hvor de nuværende parforcejagtveje er markeret med blå linjer. 

Parkering

Der er flere gode parkeringspladser omkring Store Dyrehave. Vi anbefaler at du enten parkerer ved Overdrevsvejen, Isterødvejen eller Københavnsvej. De tre p-pladser er markeret på kortet ovenfor. 

Offentlig transport

Store Dyrehave ligger 10 minutters gang fra Hillerød Station. Den hurtigste - og hyggeligste - rute fra stationen er gennem den lille skov Præstevang. 

Ridning

Du må ride på de afmærkede ridestier og i skovbunden, hvor der er høje træer. Du kan finde regler for ridning og mere information på Naturstyrelsens hjemmeside via dette link

Cykling

Der må cykles på alle stier og skovveje, men ikke i skovbunden og ned ad skrænter eller på stendiger og gravhøje.

Hvis du kører på mountainbike, er det en god ide at læse Naturstyrelsens kodeks, inden du tager af sted. Det finder du her

Hvad kan jeg ellers opleve i Store Dyrehave?

Udover parforcejagtsystemet byder Store Dyrehave på rig mulighed for at nyde naturen, motionere og meget mere. Du kan læse mere herom på Udinaturen.dk, hvor du bl.a. kan finde kort med lejrpladser, vandreruter, seværdigheder m.v.

Du kan besøge Udinaturen.dk via dette link

Overnatning m.m.

Hvis du gerne vil finde overnatningsmuligheder i nærheden af Store Dyrehave, kan du benytte dig af VisitNordsjællands hjemmeside. Her kan du også finde information om alt fra restauranter til cykeludlejning. Du kan besøge VisitNordsjælland via dette link