Genvejsmenu:
S - Indhold
1 - Forside
2 - Nyheder
3 - Oversigt
4 - Søg
Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum siger farvel

Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum siger farvel

09.12.2016

Efter 74 år som jagtens og skovbrugets museum i Hørsholm er det snart tid til at sige tak for denne gang.

Tak for nu... Efter 74 år som jagtens og skovbrugets museum i Hørsholm er det snart tid til at sige tak for denne gang.

Hørsholm har været en fantastisk ramme om museet, og vi vil gerne sige tak til alle vores gæster gennem årene. Derfor inviterer vi publikum, naboer og venner til åbent hus søndag den 18. december fra kl. 10-15.30.

Der er gratis entré til en masse oplevelser med alt fra bål og varm kakao på gårdspladsen, guidede rundvisninger på museet, julegaveindkøb i Museumsbutikken og til et stort fyrværkeri i Slotshaven.

Program for åbent hus den 18. december kl. 10-15.30 ·

I Café Sneppen kan du købe brunchbuffet fra 10.30- 13.30. Husk at bestille bord på tlf. 40 25 84 06. · Der er gratis adgang hele dagen, opgaver for børnene og guidede rundvisninger i løbet af dagen. 

I Museumsbutikken kan du købe lækre julegaver og signerede udgaver af museets to seneste udgivelser, som er "Kongens Skov, Verdens Arv" af Jette Baagøe og "Historien om en kronhjort af Julie Fabricius Friis.

Café Sneppen holder afskedsreception kl. 14 - 15.30.

Jagthornsspil på gårdspladsen kl. 15.

Klokken 15.30 samles vi på gårdspladsen og går til Slotshaven, hvor vi sammen med gæsterne og resten af Hørsholm markerer dagen med et stort fyrværkeri. ... og på gensyn på vores nye museum

Museet fusionerer med Dansk Landbrugsmuseum fra årsskiftet og bliver til ét samlet museum med viden, historier, og oplevelser om jagten, skoven, landbruget og maden.

Det nye museum, som endnu ikke har fået sit navn, kommer til at ligge i smukke omgivelser på Djursland, hvor Dansk Landbrugsmuseum allerede holder til.

Vi vil glæde os til at byde velkommen på det nye museum og til at vise den første særudstilling i juni 2017.

Bliv ved med at følge os og arbejdet med det nye museum på www.facebook.com/jagtskov.dk  

Se dagens program på www.jagtskov.dk 

Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum, Folehavevej 15 i Hørsholm. Entré Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum, Folehavevej 15, 2970 Hørsholm. Tlf. 45 86 05 72, www.jagtskov.dk , www.facebook.com/jagtskov.dk

Filer:
Dansk_Jagt-_og_Skovbrugsmuseum-lille.jpg13.5 K
Dansk-Jagt-og-Skovbrugsmuseum-siger-farvel-og-paa-gensyn.pdf455 K