Genvejsmenu:
S - Indhold
1 - Forside
2 - Nyheder
3 - Oversigt
4 - Søg
Elgene fra Lundby Mose

Elgene fra Lundby Mose

Danmarks ældste elge, det enestående fund af knogler og redskaber fra Lundby Mose kan opleves hos os.

Elgfundet er helt specielt, fordi man kan se at det var stenalderjægere der, for næsten 10.000 år siden, kastede knoglerne ud i en sø. Inden for et lille område fandt arkæologerne knogler fra flere elge der lå samlet i små bunker. Som var de samlet sammen i deres eget skind, efter at man havde skåret kødet af dem.

Knoglerne bar desuden spor af en helt særlig behandling, se nedenfor.

En bunke elgknogler, samlet i deres skind og kastet i en sø for næsten 10.000 år siden. Knoglerne er meget velbevarede og den smukke mørkgyldne farve er dannet af planterne fra mosen.
Foto: Anders Wickström Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum (C)

Spor af mennesker

At elgene virkelig har været i kontakt med mennesker ses blandt andet ved, at der blev efterladt redskaber sammen med knoglerne: En økse af elgtak (gevir) blev fundet sammen med en af knoglebunkerne. Hullet i midten var til skaftet, og da øksen knækkede, kunne den ikke længere bruges.

 

I et brystben fra en af elgene sidder en knækket pilespids af flint. Et spor af en jagt, hvor jægeren har skudt på elgen forfra med bue og pil.

Pilespidsen er genstand for spekulationer for arkæologerne: Man kan ikke se om pilen er af en type som rensdyrjægerne (Ahrensburg-kulturen) brugte, eller om den tilhører den kultur der dominerede senere, nemlig skovjægerne (maglemosekulturen).

Knogle og pil er blevet røntgenfotograferede og scannede, uden at det har været muligt at bestemme typen. Og man har besluttet at lade pilen blive siddende, i stedet for at ødelægge knoglen for at studere den.

Spirituelle spor

Jægerne brugte elgenes kød, gevir og nogle af deres knogler. Snitspor i knoglerne viser, at kødet er blevet skåret af dem. Nogle knogler mangler i bunkerne, for dem brugte man til at lave redskaber af.

Nogle knogler er flækkede, fordi man kan spise den næringsrige marv der sidder i hulrummet i midten af dem. Men nogle spor kan ikke forklares rationelt, har ikke forbindelse med jagten eller brugen af dyret: Et skulderblad er gennemboret fra indersiden, så der er et hul på ca. to cm i det. Samtidig er ”kammen” på skulderbladet (et fladt stykke knogle, som musklerne sidder fast på) slået af.

Indtil ca. 1900 gjorde samerne i Nordskandinavien det samme med skulderbladende fra slagtede rensdyr. Bagefter lagde de dem, sammen med resten af knoglerne, i skovbunden. Desværre vidste de ikke mere hvorfor, men de havde lært det af deres forfædre!